Instruks 1
Sikkerhedsoperatørers ansvar og anvendelse af instruktionsstof

1.1 Lokomotivpersonale (Certifikat B)

Lokomotivpersonalet er ansvarlig for:

• Mundtlig eller skriftlig overlevering ved personaleskifte.
• Underretning af togfører om ændring af togets kørsel.
• Ved forsinkelser at indhente mest muligt af den tabte tid.
• Vedligeholdelse af certifikater.

Lokomotivpersonalet kan anmode om togførerens assistance, når det skønnes nødvendigt.

Ved kørsel med tog uden togfører, overtager lokomotivpersonalet togførerens sikkerhedsmæssige opgaver.

Lokomotivpersonalet skal medbringe følgende materiale:

• Lokomotivførerlicens.*
• Certifikat for lokomotivfører i DSB.*
• Særlige meddelelser.
• La for de strækninger, der skal køres på, samt evt. rettelser til La.
• Blanket S3 "Notering af La eller rettelse til La".
• Blanket S5 "Plan for ekstratog".
• Blanket DSB S12 "Bremseseddel".
• Blanket DSB S13 "Kvittering for Bremseprøve".
• Sikkerhedsblanket DSB SB21 "Overlevering".
• Ur.
• Kupenøgle.
• Sikkerhedsvest.
• Håndlygte, som kan lyse med hvidt, grønt og rødt lys.
• Trillefløjte.
• Tjenestemobiltelefon.
• Medie med Den Digitale Rygsæk (opdateret inden der udføres sikkerhedsmæssigt arbejde).

Blanketter i den gældende version printes fra Den Digitale Rygsæk.

Hvis der i tjenesten skal køres med materiel der ikke har GreenSpeed, udskrives de pågældende køreplaner fra TK i DDR/TA eller noteres på blanket S5.

Hvis GreenSpeed ikke kan anvendes – defekt eller materielændring - kan køreplansoplysninger fremskaffes via diktering fra vagthavende driftsleder eller fra DDR. Oplysningerne skal noteres på blanket S5.

Køreplaner udskrevet sammen med arbejdsseddel er fra de aktuelle tjenestekøreplaner/toganmeldelser, og må anvendes.

Hvis ikke materiellet har Greenspeed, eller Greenspeed er defekt, skal LA, evt. rettelser til LA, samt tjenestekøreplan, toganmeldelse eller S5 for den aktuelle togfremførsel ligge fremme på førerbordet.

*Hvis en lokomotivfører ikke medbringer sin licens/sit certifikat eller den/det er udløbet, skal Driftslederen straks underrettes.
Er licensen/certifikatet glemt eller bortkommet, kan tjenesten gennemføres, efter at Driftslederen er underrettet.
Er licensen/certifikatet udløbet, må der ikke forrettes tjeneste som lokomotivfører.

1.2 Togpersonale

Togføreren er ansvarlig for:

• Sikkerhedsmæssig forberedelse til tjeneste i toget.
• Ledelsen af det tjenestegørende togpersonale.
• Melding om togførerens til- og fratræden til lokomotivpersonalet:
• ved udgangsstationer.
• ved overgang til/fra enmandsbetjent tog.
• hvis toget skal bortrangeres/videreføres uden togpersonale om bord.
• Passagersikkerhed under togkørsel og ophold på stationer.
• Passagersikkerhed og andre forhold under ud- og indstigning.
• Afgangsprocedure.
• Afslutning af tog.
• Mundtlig eller skriftlig overlevering ved personaleskifte og ved overgang til tog uden togfører.
• Tømning af tog.
• Evakuering af tog.
• Forhold vedr. catering.

Herudover skal togføreren assistere lokomotivføreren efter dennes anmodning

Øvrigt togpersonale i toget, er ansvarlig for at melde til- og fratræden hos togføreren.

Det øvrige togpersonale indgår kun i afgangsproceduren, herunder efterkontrollen af døre, når togføreren anmoder om dette.

Perronvagten/Perronmanageren kan indgå i afgangsproceduren, når dette er aftalt med togføreren, eller lokomotivføreren ved enmandsbetjening.
Perronvagten/perronmanageren skal bære vest/jakke påtrykt »Info«, »Information« eller »Perronmanager«.

Det øvrige togpersonale i toget skal assistere togføreren, i det omfang denne ønsker det, i forbindelse med kritiske situationer.

Togpersonalet skal medbringe følgende:

• Tjenestemobiltelefon med opdateret DDR.
• Særlige meddelelser.
• Ur.
• Kupénøgle.
• Sikkerhedsvest.
• Håndlygte, som kan lyse med hvidt, grønt og rødt lys.
• Logbog
• Trillefløjte. (Elektronisk fløjte må bruges som supplement til trillefløjten)
• Legitimationskort med litra kompetencer.

Hvis legitimationskortet ikke medbringes eller er udløbet, skal driftslederen straks underrettes.
Er legitimationskortet glemt eller bortkommet, kan tjenesten gennemføres, efter at driftslederen er underrettet.
Er legitimationskortet udløbet, må der ikke forrettes tjeneste som togpersonale.

1.3 Lokomotivpersonale (Certifikat A)

Lokomotivpersonalet er ansvarlig for:

• Mundtlig eller skriftlig overlevering ved personaleskifte.
• Vedligeholdelse af certifikater.
• Inden tjenestens start at undersøge eventuelle hastighedsnedsættelser på stationen (La/Særlige meddelelser).
• At være iført den nødvendige sikkerhedsbeklædning i forhold til arbejdsopgave

Lokomotivpersonalet skal medbringe følgende materiale:

• Lokomotivførerlicens.*
• Certifikat for lokomotivfører i DSB.*
• De for tjenesten relevante blanketter printes fra DDR
  
• Kupenøgle.
• Håndlygte.
• Tjenestemobiltelefon, hvis en sådan er udleveret.

*Hvis en lokomotivfører ikke medbringer sin licens/sit certifikat eller den/det er udløbet, skal klargøringsleder, evt. via holdleder, straks underrettes.
Er licensen/certifikatet glemt eller bortkommet, kan tjenesten gennemføres, efter at holdleder hhv. klargøringsleder er underrettet.
Er licensen/certifikatet udløbet, må der ikke forrettes tjeneste som lokomotivfører.

1.4 Overlevering ved lokomotivførerafløsning

Der skal skabes sikkerhed for, at tiltrædende lokomotivfører får overleveret de relevante dokumenter og informationer.

Aftrædende lokomotivfører skal overlevere alle relevante sikkerhedsdokumenter samt nødvendige sikkerhedsmæssige og eventuelt andre informationer om toget og dets kørsel til den tiltrædende lokomotivfører.

Sikkerhedsblanket DSB SB21 skal anvendes hvis der er forhold på toget som ikke fremgår af togets systemer og som har en sikkerhedsmæssig eller regularitetsmæssig betydning, samt hvis der er indgået aftaler med LKI-vagten.

Sikkerhedsblanket DSB SB21 og andet relevant materiale lægges i det førerrum toget skal fremføres fra.

Hvis toget befordrer passagerer, skal aftrædende lokomotivfører blive på toget, indtil den tiltrædende lokomotivfører er ankommet.

Hvis tiltrædende lokomotivfører ikke er kommet til den aftalte afløsningstid, skal fratrædende lokomotivfører underrette stationsbestyreren og Personaledisponent B.

Hvis toget overgår fra at være personførende til ikke-personførende, eller omvendt, må aftrædende lokomotivfører forlade toget, før tiltrædende lokomotivfører er til stede, hvis toget er tømt for passagerer og dørene ikke er frigivet.

1.5 Overlevering ved togførerafløsning

Der skal skabes sikkerhed for, at tiltrædende togfører eller lokomotivføreren i tog uden togfører får overleveret de relevante dokumenter og informationer.

Aftrædende togfører skal overlevere alle relevante sikkerhedsdokumenter samt nødvendige sikkerhedsmæssige og andre informationer om toget og dets kørsel til tiltrædende togfører. Overleveringen kan være mundtlig eller skriftlig.

Hvis toget skal fortsætte uden togfører overleveres til lokomotivføreren.

Instruks 2
Fordeling af La

2.1 Fordeling af La til lokomotivførere

Lokomotivførere (Certifikat B) får udskrevet La via LTD-systemet sammen med arbejdssedlen for den pågældende tjeneste. Der udskrives La for alle de TIB-strækninger, der skal køres på. Hvis tjenesten går henover et døgnskifte udskrives for begge datoer.

Det vil fremgå af arbejdssedlen hvilke TIB-strækninger, der er udskrevet La for. Hvis der mangler La for nogle af de TIB-strækninger, der skal køres på, vil dette ligeledes fremgå af arbejdssedlen.

Hvis der mangler La, udskrives de manglende strækninger fra Banedanmarks hjemmeside, eller de manglende oplysninger indhentes hos stationsbestyreren og noteres på blanket S3.

Øvrige personalegrupper der fremfører tog på DSB’s operatøransvar og ikke får La via arbejdsseddel skal udskrive de nødvendige strækninger fra Banedanmarks hjemmeside eller indhente oplysningerne hos stationsbestyreren og noterer dem på blanket S3.

Lokomotivførere (certifikat A) skal udskrive gældende La for stationen der forrettes tjeneste på, fra Banedanmarks hjemmeside – gældende La kan evt. udskrives forud af tjenestestedet.

Instruks 3
Brug af IT-udstyr

3.1 Brug af IT-udstyr under udførelse af sikkerhedsmæssige funktioner

I forbindelse med udførelse af sikkerhedsmæssige funktioner, herunder under togkørsel og rangering, må IT-udstyr (se DEFINITIONER), ud over tablet og det i toget indbyggede/fastmonterede, ikke anvendes.

I betjent førerrum - både ved togkørsel og rangering - skal privat IT-udstyr være indstillet på lydløs og vibrator frakoblet.

3.2 Brug af tjenestemobiltelefon

Tjenestemobiltelefon skal være tændt.

Tjenestemobiltelefon er undtaget fra bestemmelserne i Instruks 3.1, under følgende forhold:

• Tjenestemobiltelefon må under togkørsel anvendes til at foretage/besvare opkald, hvis opkaldet vedrører den øjeblikkelige togkørsel.
• Tjenestemobiltelefon må under rangering anvendes til kontroltale, hvis radio med kontroltone ikke er tilgængelig.
• Hvis tjenestemobiltelefonen ikke kan anvendes, må privat mobiltelefon benyttes i stedet, under samme vilkår.
• Sikkerhedsoperatøren har ansvaret for, at brugen af mobiltelefon sker uden sikkerhedsmæssig risiko.

3.3 Brug af tablet

Tablet må anvendes under følgende betingelser:

• Tabletten anvendes KUN i forbindelse med den øjeblikkelige kørsel
• Tabletten er placeret skridsikkert.
• Sikkerhedsoperatøren har ansvaret for, at brugen af tablet sker uden sikkerhedsmæssig risiko.

Instruks 4
Ophold i førerrum

4.1 Indledning

SR §3 angiver generelle regler for hvilke personer, som må tage ophold i betjent førerrum.

Denne instruks beskriver DSB’s supplerende regler for ophold i betjent førerrum.

Samtidig beskrives reglerne for ophold i ubetjent førerrum.

4.2 Ansvar, lokomotivfører

Lokomotivføreren har ansvaret for, at der i et betjent førerrum:

• Kun befinder sig personer, der opfylder reglerne for ophold i betjente førerrum jf. pkt. 4.4 og 4.5.
• Kun benyttes elektronisk eller andet udstyr i det omfang reglerne fastsætter.
• Repeteres restriktive signaler med personer, der har en jernbanesikkerhedsmæssig uddannelse.

4.3 Ansvar, togfører

Togføreren har ansvaret for, at der i et ubetjent førerrum kun befinder sig personer, der opfylder reglerne jf. pkt. 4.7 og 4.8.

4.4 Generelt, vedr. ophold i betjent førerrum

Det er kun tilladt personer med tjenstligt ærinde at tage ophold i betjent førerrum.

Personer, der tager ophold i førerrum, skal opgive navn, tjenestested og formål til lokomotivføreren.

Den tjenstgørende lokomotivfører afgør, om det under hensyntagen til togets førelse og sikkerhed, er muligt at medtage personer i betjent førerrum.

Personer fra jernbanemyndigheder, Politiet, jernbanevirksomhedens eller infrastrukturforvalterens jernbanesikkerhedsfunktioner har fortrinsret til ophold i betjent førerrum.

4.5 Personer, som må tage ophold i betjent førerrum

Følgende personer, som skal bære godkendt uniform, må tage ophold i betjent førerrum:

• Lokomotivførere (K).
• Lokomotivpersonale under uddannelse/vedligeholdelse af infrastrukturkendskab.
• Togpersonale, som afleverer eller modtager driftsinformation.
• Rangerledere.
• Lokomotivinstruktørere/Lokomotivførere (K), som ledsager personer med en midlertidig førerrumstilladelse uden observationspligt.

Følgende personer, som kan undlade at bære uniform, må tage ophold i betjent førerrum:

• Lokomotivinstruktørere.
• øvrige personer med førerrumstilladelse.
• Personale fra jernbanemyndigheder, Politiet m.m., i forbindelse med myndighedsudøvelse.

Personer der er jernbanesikkerhedsuddannet, har det samme sikkerhedsmæssige ansvar som den tjenestegørende lokomotivfører ved signalobservation af ydre signaler. Alle observationer af restriktive signaler skal repeteres med lokomotivføreren.
Personale fra jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, der ikke bærer uniform, skal legitimere sig ved en førerrumstilladelse.

Personer der har behov for at tage ophold i førerrum, uden at have den fornødne kompetence til at kunne repetere restriktive signaler, skal ledsages af en lokomotivinstruktør eller lokomotivfører kørelærer (med certifikat B).

Instruktører fra andre jernbanevirksomheder eller infrastrukturforvaltere kan varetage opgaven som ledsager, mod at DSB Sikkerhed, Driftsregler har udstedt en dispensation. Dispensationen medbringes og fremvises til prøvetogsleder/lokomotivfører.

Anmodning om dispensation sendes til driftsregler@dsb.dk, med dokumentation for kompetencen vedhæftet. Hvis dispensationen kan imødekommes, udstedes denne af DSB Sikkerhed, Driftsregler.

4.5.1 Test-/prøvekørsler

Under test-/prøvekørsler, er det tilladt én person med ”Midlertidig førerrumstilladelse uden observationspligt”, at tage ophold i førerrum uden ledsager, under følgende betingelser:

• Indehaveren af ”Midlertidig førerrumstilladelse uden observationspligt”, må kun opholde sig i førerrummet når prøvetogslederen er tilstede i førerrummet.
• Prøvetogslederen instruerer den der tager ophold, i sikker adfærd i førerrum, jf. blanket DSB S20/S20A, som efterfølgende underskrives af begge. Instruktionen skal finde sted inden kørslen påbegyndes. Blanketten opbevares af prøvetogslederen i hele testperioden.

Opstår der under kørslen utilsigtede hændelser, skal blanket S20/S20A følge indmelding af hændelse. Ellers kan den efter afsluttet kørsel kasseres.

4.6 Personer, som på grund af fejl på dødmandsanlægget, må tage ophold i betjent førerrum

Opstår der fejl på dødmandsanlægget så det bliver nødvendigt at benytte yderligere en person i førerrummet, for at toget kan videreføres, skal personen instrueres i hvordan toget afbremses og trækkraften afbrydes.

Personen skal udfylde en erklæring om, at instruktionen er modtaget og forstået.

Hvis personen har litraattest til toget kan Instruktionen undlades.

4.7 Generelt vedrørende ophold i ubetjent førerrum

Det er kun tilladt personer i tjeneste fra jernbanevirksomheden DSB* at tage ophold i et ubetjent førerrum.

Af hensyn til en eventuel evakuering, skal togføreren underrettes inden eller umiddelbart efter der tages ophold i et ubetjent førerrum. Togføreren underrettes når opholdet er afsluttet.

For tog uden togfører, skal lokomotivføreren underrettes inden eller umiddelbart efter der tages ophold i et ubetjent førerrum. Lokomotivføreren underrettes når opholdet er afsluttet.

Personale, som forlader det ubetjente førerrum, skal sikre at førerrumsdøre er aflåste.

* Dog må Politi, Jernbanemyndigheder, infrastrukturforvalteren på Linjesyn og signalkommissionsmedlemmer tage ophold i ubetjent førerrum, forudsat de har et tjenstligt ærinde.

4.8 Personer der må tage ophold i ubetjent førerrum

Følgende tjenestegørende personer, som skal bære godkendt uniform/arbejdstøj, må tage ophold i et ubetjent førerrum:

• Lokomotivførere på pas-rejse.
• Togpersonale.
• Rangerpersonale.
• Klargøringspersonale.
• Håndværkere og andet teknisk personale.

Følgende tjenestegørende personer, som kan undlade at bære uniform/arbejdstøj, må tage ophold i et ubetjent førerrum:

• Lokomotivinstruktører.
• Personaleledere for lokomotivpersonale.
• Personaleledere for togpersonale.
• Personale fra DSB Sikkerhed.
• Personale fra DSB Vedligehold A/S.
• Personale på signalkommission.
• Personale på linjesyn.

Instruks 5
Tog med togfører – bemanding og afgangsprocedure

5.1 Bemanding

Alle personførende tog skal medgives togfører undtagen:

• Tog der planmæssigt skal køre enmandsbetjent
• tog der undtagelsesvis kører uden togfører

Hvis et ikke-personførende tog medtager personer, der skal ledsage transporter eller foretage test, skal lokomotivføreren underrettes. Hvis der er mere end 10 personer, skal toget medgives togfører.

5.2 Ansvar

5.2.1 Togførerens ansvar i forbindelse med afgangsprocedure

Togføreren er ansvarlig for, at:

• Iagttage signaler fra og afgive signaler til lokomotivføreren og det øvrige togpersonale
• overvåge ind- og udstigning, indlede afgangsproceduren 50 sekunder før afgang, afgive fløjtesignal og foretage visuel efterkontrol af, at der ikke er passagerer eller genstande i klemme i udvendige døre eller mellem perron og tog
• lukke egen dør
• afgive færdigmelding, forudsat der er modtaget færdigmelding fra lokomotivføreren
• alle passagerer har forladt toget før toget parkeres eller henstilles

5.2.1.1 Særligt for tog uden mulighed for lokalbetjening af døre

I tog uden mulighed for lokalbetjening af døre, foretager lokomotivføreren, efter færdigmelding fra togføreren, dørlukning og visuel efterkontrol af døre.

5.2.2 Det øvrige togpersonales ansvar i forbindelse med afgangsprocedure

Det øvrige togpersonale er ansvarlig for i det omfang det er aftalt med togføreren, at:

• Iagttage signaler fra og afgive signaler til lokomotivføreren og togføreren
• overvåge ind- og udstigning samt foretage visuel efterkontrol af, at der ikke er passagerer eller genstande i klemme i udvendige døre eller mellem perron og tog
• lukke egne døre
• ved afslutning af tog at assistere togføreren efter dennes anvisninger.

5.2.3 Lokomotivførerens ansvar i forbindelse med afgangsprocedure

Lokomotivføreren er ansvarlig for, at:

• Afgive færdigmelding når stationens tilladelse til afgang foreligger
• iagttage signaler fra togpersonalet
• foretage dørlukning
• overvåge at udvendige døre er og forbliver lukket
• igangsætte toget fra førerbordet.

5.2.3.1 Særligt for tog uden mulighed for lokalbetjening af døre

I tog uden mulighed for lokalbetjening af døre, foretager lokomotivføreren, efter færdigmelding fra togføreren, dørlukning og visuel efterkontrol af døre.

5.3 Afgangsprocedure

Betjeningshandlinger er beskrevet i ODI for de respektive litra.

DSB har behov for et supplement til SR § 13 Afgangssignaler. Herunder beskrives således brummersignal »Luk døre« samt supplerende brug af »Færdigmelding og Klarmelding«.

Supplerende anvendelse af signal "Klarmelding" og signal "Færdigmelding" ved afgangsprocedure anvendes på alle litra.

Brummersignal "Luk døre" benyttes i forbindelse med afgangsprocedure for litra MF, ER og MG.

5.3.1 Brummersignal »Luk døre«:

Brummersignalet afgives som en kort tone og betyder at lokomotivføreren skal lukke dørene.
Signalet benyttes:

• i personførende tog, når passagerudvekslingen er afsluttet.
• ved afslutning af ikke-personførende tog der videreføreres/bortrangeres med togfører når passagerudvekslingen er afsluttet.

Signalet afgives af togfører til lokomotivfører.

Hvis brummersignal er uvirksomt afgives signal »Luk døre« som signal »Klarmelding« fra forreste mand af togpersonalet til lokomotivføreren.

5.3.2 Supplerende anvendelse af signal »Færdigmelding«:

Når ikke-personførende tog videreføres henholdsvis bortrangeres med togfører i toget afgiver lokomotivføreren signal »Færdigmelding«, når der er tilladelse til afgang henholdsvis bortrangering.

5.3.3 Supplerende anvendelse af signal »Klarmelding«:

Når ikke-personførende tog videreføres henholdsvis bortrangeres uden togfører i toget og toget er tomt afgiver togføreren signal "Klarmelding" til lokomotivføreren for at få lukket døre, denne melding gentages når der er foretaget efterkontrol af døre inden togpersonalet forlader toget.

5.4 Afbrudt afgangsprocedure

Sker der en afbrydelse i afgangsproceduren, eksempelvis på grund af fejl, skal den startes forfra.

Hvis dørene er lukket før afgangstilladese er modtaget og afgangstilladelse ikke modtages, må dørene frigives, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Instruks 6
Enmandsbetjening, overgang hertil og kørsel uden togfører

6.1 Indledning

Denne instruks indeholder DSB´s krav til kørsel med tog uden togfører og enmandsbetjening.

SIN DSB-L indeholder instrukser for hvilke strækninger der er godkendt til kørsel samt hvilke litra/oprangering der må anvendes. Oprangeringerne gælder åbne sæt. Ud over det, må der oprangeres jf. ODI og SR.

6.1.1 Underretning af lokomotivfører

Lokomotivføreren for det enkelte tog skal være underrettet om, på hvilke stationer togføreren ikke deltager i afgangsproceduren.

6.2 Lokomotivførerens ansvar i forbindelse med afgangsprocedure

Lokomotivføreren er ansvarlig for, at:

• Overvåge ind- og udstigning, lukke døre samt foretage visuel efterkontrol af, at der ikke er passagerer eller genstande i klemme i udvendige døre
• overvåge at udvendige døre er og forbliver lukket
• igangsætte toget fra førerbordet
• alle passagerer har forladt toget før toget parkeres eller henstilles.

6.3 Afgangsprocedure

Betjeningshandlinger er beskrevet i ODI for de respektive litra.

6.3.1 Afgangsprocedure med perronmanager

Hvis der er perronmanager på stationen, der står til rådighed i forbindelse med afgangsproceduren, tager denne kontakt til lokomotivføreren når toget ankommer.
Perronmanageren skal i den forbindelse observere perron- og dørområder, som lokomotivføreren ikke kan overskue og placere sig på perronen, så lokomotivføreren kan iagttage håndsignaler fra denne.

• Lokomotivføreren afgiver håndsignal ”Færdigmelding” til perronmanageren, når stationens tilladelse til afgang foreligger, som tegn på igangsætning af afgangsproceduren
• perronmanageren afgiver håndsignal ”Klarmelding” til lokomotivføreren, når passagerudveksling er afsluttet
• lokomotivføreren lukker dørene og afgiver håndsignal ”Færdigmelding” til perronmanageren
• perronmanageren foretager efterkontrol og afgiver færdigmelding til lokomotivføreren
• lokomotivføreren igangsætter toget

6.4 Kørsel uden togfører

Hvis der har været disponeret en togfører til toget, men denne er ikke nået frem til togets afgangstid, og det ikke har været muligt at skaffe en anden, kan tog undtagelsesvis fremføres uden togfører, såfremt:

• Toget er oprangeret af litra MG, MF eller ER
• toget ikke passerer strækningerne:
• København H/Vigerslev-Peberholm
• Korsør-Nyborg
• København H - Østerport
• København H - Vigerslev - Ringsted

Lokomotivføreren afgør ud fra en konkret vurdering af oprangering, belysningsforhold, vejrlig og passagermængde, om et tog sikkerhedsmæssigt kan fremføres uden togfører.

Lokomotivføreren skal søge at begrænse den toglængde, som skal overvåges mest muligt, og så vidt muligt til en længde, hvor lokomotivføreren kan overvåge ind- og udstigning samt foretage efterkontrol fra førerpladsen. Dette skal ske ved at flytte passagererne til den forreste togdel, og aflåse ikke benyttede døre i den bageste del af toget.

6.5 Afbrudt afgangsprocedure

Sker der en afbrydelse i afgangsproceduren, eksempelvis på grund af fejl, skal den startes forfra.

Instruks 7
Catering af tog ved perron

7.1 Indledning

For at kunne udføre en sikker catering af tog fra lav perron indføres nedennævnte forholdsregler.

7.2 Ansvar

7.2.1 Togfører

Det er togførerens ansvar, at:

• beslutte - efter togets ankomst ved perron - om toget skal cateres og i givet fald, da i hvilket omfang
• underrette klarmelderen fra Togservice om toget skal cateres og i givet fald, da i hvilket omfang
• afbryde påbegyndt catering, hvis trafikale eller andre forhold betyder, at toget skal ekspederes hurtigt
• være placeret i bageste togsæt og klar til meldingsudveksling med klarmelderen fra Togservice
• foretage meldingsudveksling med klarmelderen fra Togservice, herunder at modtage og aflevere »rød depeche«
• toget ikke afgår før cateringsprocessen er tilendebragt

7.2.2 Klarmelder fra Togservice

Det er klarmelderen fra Togservice’s ansvar, at:

• medbringe »rød depeche«
• foretage meldingsudveksling med togføreren herunder at udlevere og indsamle »rød depeche« i bageste togsæt
• overvåge den fysiske cateringsproces
• afbryde catering efter anmodning fra togføreren
• aflyse eller udføre catering i mindre omfang jf. anmodning fra togføreren
• aflyse eller udføre catering i mindre omfang jf. anmodning fra perronmanageren inden togankomst og inden togføreren er til stede
• foretage meldingsudveksling med øvrigt personale fra Togservice, der evt. foretager catering på toget

7.2.3 Perronmanager

Det er perronmanagerens ansvar, at:

• beslutte - inden togankomst og inden togfører er til stede - om toget skal cateres og i givet fald, da i hvilket omfang
• underrette klarmelderen fra togservice - inden togankomst og inden togfører er til stede - om toget skal cateres og i givet fald, da i hvilket omfang
• underrette togføreren om beslutningen herunder årsagen

7.3 Forholdsregler

7.3.1 Procedure for catering - perronmanager træffer beslutning om catering inden tog- ankomst og inden togfører er til stede

Perronmanageren kan inden togankomst og inden togfører er til stede, beslutte om der skal foretages fuld catering, nødcatering eller ingen catering.

Perronmanageren underretter klarmelderen fra Togservice. Perronmanageren kan efter togankomst - hvis togføreren stadig ikke er tilstede - igangsætte evt. catering og overtager dermed togførerens ansvar herunder at modtage »rød depeche«.

Perronmanageren underretter togføreren, når denne ankommer om evt. igangsat caterings omfang. Togføreren igangsætter evt. Catering.

Hvis catering er igangsat afleverer perronmanageren »rød depeche« til togføreren, der så afslutter cateringen.

7.3.2 Procedure for catering - togfører er til stede ved togets ankomst

Togføreren beslutter om der skal foretages fuld catering, nødcatering eller ingen catering.

Togføreren underretter klarmelderen fra Togservice.

Hvis catering skal foretages fra lav perron, må cateringen først påbegyndes, når klarmelder fra Togservice har afleveret »rød depeche« til togføreren.

Togføreren kan afbryde cateringen ved at underrette klarmelderen fra Togservice om dette.

Cateringen er først afsluttet, når »rød depeche« er tilbageleveret til klarmelderen fra Togservice.

Togføreren må ikke indlede afgangsprocedure før »rød depeche« er afleveret til klarmelderen fra Togservice.

Ved indlæsning af catering fra perronside, hvor arbejdet kan overvåges af togpersonalet, skal der ikke udveksles depeche.

7.3.3 Procedure for catering - toget kører ekstraordinært uden togfører

Hvis toget ekstraordinært skal køre uden togfører, kan perronmanageren overtage togførerens ansvar og igangsætte og afslutte en evt. catering.

Instruks 8
Indmelding af fejl på interne tv-skærme og spejle på perroner

Denne forholdsregel gælder for samtlige strækninger i Danmark, også de strækninger som DSB ikke normalt betjener.

Hvis der konstateres fejl eller mangler på intern TV-skærm (ITV), dertil hørende kameraer eller på spejle, skal dette indmeldes til IT Drift & Supports Servicecentre.
Indmelding sker til Servicecenteret på den døgnbetjente vagttelefon 33 53 01 18.

Instruks 9
Kørsel i tunneller

9.1 Gyldighedsområde

Denne instruks gælder alle personførende tog, der skal befare følgende strækninger (uanset kørselsretning):

• TIB 1, Korsør - Nyborg
• TIB 6, Vigerslev - Ringsted
• TIB 11, København H/Hvidovre Fjern - (Peberholm)

9.2 Generelt

DSB har, udover disse regler, specifikke regler vedr. tunnelkørsel optaget i ODI for de respektive litra.

9.2.1 Recirkulation

Der skal benyttes recirkulation ved kørsel i tunneller.

9.3 Togets personale

9.3.1 Evakueringsansvarlig

Togføreren er evakueringsansvarlig.
Hvis ikke togføreren er disponibel, overtages rollen som evakueringsansvarlig af en af det øvrige togpersonale.

Lokomtivføreren må kun varetage rollen som evakueringsansvarlig:

• for materieltog med maksimalt 10 personer ombord (jf. SIN-G Instruks 4).
• i tilfælde af ulykke, som medfører at togpersonalet i toget bliver indisponibelt.

9.3.2 Gennemgang i toget

Hvis der ikke er gennemgang i hele toget, skal der være evakueringsuddannet togpersonale til stede i hver togdel, hvor der befordres passagerer.

9.4 Fejl på persontog

9.4.1 Internt samtaleanlæg

Er det, grundet fejl på det interne samtaleanlæg, ikke muligt at tage ophold der hvor SIN-G foreskriver, meddeler den evakueringsansvarlige sin ændrede placering til lokomotivføreren.

9.4.2 Togbelysning

Minimumskrav for at togbelysning kan regnes som virksom er, at nødbelysningen er fuldt aktiv.

9.4.3 Ildslukkere

Hvis der ikke er ildslukkere til stede i alle togdele, må der kun befordres passagerer i de togdele hvor udstyret er til stede.

Hvis der ikke er ildslukkere til stede i hele toget, må passagertog ikke køre ud på en af de i 9.1 nævnte strækninger.

9.4.4 Fejl opstået/opdaget efter at toget er kørt ud på strækningen

Lokomotivføreren kontakter stationsbestyreren og der træffes i fællesskab beslutning om det videre forløb.

9.5 Eftersyn af tog efter alarm fra vognkontrolanlæg

Efter alarm fra vognkontrolanlæg udløst af varme, skal en materielsagkyndig fra DSB efterse toget og give tilladelse til at toget kan genoptage kørslen.
Hvis lokomotivføreren skønner, at toget kan flyttes inden eftersynet, er det dog tilladt at flytte toget, med forsigtighed, frem til og ind på første station.

Instruks 10
Supplerende forholdsregler for rangering

10.1 Gyldighed

Forholdsreglerne gælder for rangering med:

• DSB Materiel.
• Materiel fra andre operatører på DSB’s infrastruktur.

10.2 Generelle regler

10.2.1 Rangertræk som kan fremføres fra et førerrum forrest i køreretningen

Føreren af trækkraftenheden skal altid betjene toget fra det forreste førerrum i køreretningen.

Hvis føreren af trækkraftenheden opfylder forudsætningerne i SR om lokalkendskab, kan vedkommende være rangerleder.

Opfylder føreren af trækkraftenheden ikke forudsætningerne i SR om lokalkendskab, skal der medgives en rangerleder. Rangerlederen skal, før der gives tilladelse til rangering, tage ophold i førerrummet på det køretøj, som er forrest i køreretningen, så rangervejen kan overskues.

10.2.2 Rangertræk som ikke kan fremføres fra et førerrum forrest i køreretningen

Rangerlederen skal, før der gives føreren af trækkraftenheden tilladelse til rangering, tage ophold indvendig på det køretøj, som er forrest i køreretningen, så rangervejen kan overskues.

Der skal være radioforbindelse imellem føreren af trækkraftenheden og rangerlederen og kontroltone skal være indkoblet.
Er det ikke muligt at anvende kontroltone, anvendes kontroltale i stedet, jf. reglerne i SR.

Rangerlederen skal, inden rangeringen påbegyndes, sikre sig, at der er fri adgang til den forreste enheds nødbremsegreb/nødstop. Reagerer føreren af trækkraftenheden ikke som forventet på rangerlederens ordre, skal rangerlederen straks udkoble kontroltonen, og standse rangerbevægelsen ved hjælp af nødbremse/nødstop.

Hastigheden må ikke overskride 10 km/t.

Hvis det ikke er muligt at anvende radio, gennemføres rangeringen efter reglerne i SR.

10.2.3 Rangering mod andre køretøjer

Hvis der rangeres mod andre køretøjer, må der ikke køres nærmere end tre meter, med mindre der er skabt sikkerhed for at køretøjerne er ubemandede, eller det er aftalt.

10.3 Særlige forhold

10.3.1 Rangering under forsyning i forsyningsanlæg

Når rangertræk kan fremføres fra et førerrum forrest i køreretningen må den lokale rangerleder – hvis det er hensigtsmæssigt for den videre rangering under forsyning i forsyningsanlæg – overdrage rangerledelsen til føreren af trækkraftenheden, selvom vedkommende ikke er lokalkendt på stationen. Når forsyningen er afsluttet overtager den lokale rangerleder igen rangerledelsen.

Følgende betingelser skal være opfyldt i områder uden omstillingsanlæg:

• Forreste køretøj skal have passeret sidste sporskifte ind til forsyningssporet.
• Føreren af trækkraftenheden kører frem efter anvisninger fra den rangerhjælper, der leder forsyningen af rangertrækket.
• Rangertrækket må ikke passere SR-mærke nr. 17.14, »Frispor« i medgående sporskifter, der afgrænser forsyningssporet i forhold til andre spor.
• Evt. modgående sporskifter i forsyningssporet må gerne passeres.

Følgende betingelser skal være opfyldt i områder med omstillingsanlæg:

• Den lokale rangerleder skal indstille de nødvendige rangerruter.

10.3.2 Rangering som ikke kan fremføres fra et førerrum forrest i køreretningen og hvor det ikke er muligt at tage ophold indvendigt i forreste køretøj

Rangerlederen skal tage ophold på eller i nærheden af forreste køretøj, så rangervejen kan overskues.

Hvis rangervejen ikke kan overskues, standses rangertrækket indtil rangerlederen har taget ophold, så rangervejen igen kan overskues.

10.4 Afkobling fra midt i sidespor, litra MF og ER

Afkobling fra midt, må ikke finde sted i sporskifteomstillingsanlæg.

Inden afkobling fra midt, skal lokomotivføreren visuelt sikre sig, at der er mere end tre meter til nærmeste farepunkt bag stammen.

Herefter kan der afkobles fra midt jf. ODI MF/ER 5.5 for at sikre adskillelse - opmærksomheden henledes på at det kun er tilladt at trykke en meter.

Instruks 11
Arbejde i og ved spor

11.1 Indledning

Denne instruks beskriver regler og ansvar i forbindelse med personsikkerhed ved arbejder i og ved spor.

11.2 Definitioner

Arbejder i spor:
Arbejde på infrastruktur, installationer, arealer, og bygninger beliggende ved trafikerede spor, herunder transport af genstande, der ikke kan henregnes under færden.

Arbejder ved spor:

• Vedligeholdelse, reparation samt rengøring af rullende jernbanemateriel.
• Catering af tog.
• Handicapassistance.
• Ledsagelse af personer.
• Transport af genstande, varer og materialer, der ikke kan henregnes som færden.

Færden:

Ved færden forstås personers færdsel i og ved trafikerede spor, når opmærksomheden ikke fjernes fra togenes kørsel.

11.3 Gyldighedsområde

Instruksen gælder for alle arbejder i og ved spor på alle arealer og infrastruktur tilhørende DSB og Banedanmark.

11.4 Ansvar

Den enkelte linieenhed i DSB har ansvar for, at:

• det nødvendige gyldige instruktionsstof er tilgængeligt
• udføre tilsyn på arbejder i og ved spor.

Den enkelte linieenhed i DSB har ansvaret for at de medarbejdere, der skal udføre arbejde i og ved spor har:

• relevante teoretiske og praktiske uddannelser
• erfaring og rutine i det specifikke arbejde
• fået personlig instruktion i det specifikke arbejde
• fået udleveret det relevante instruktionsstof.

Den ansvarlige for arbejdet har ansvaret for, at:

• gyldigt instruktionsstof er tilgængeligt på arbejdsstedet
• arbejdet udføres efter de gældende regler
• sikre sig at medarbejderne har modtaget instruktion, herunder medarbejderens underskrift.

Medarbejderne, der skal udføre arbejdet, har ansvaret for, at:

• have den fornødne uddannelse og være i stand til at udføre arbejdet
• have gyldigt instruktionsstof
• have modtaget og forstået instruktion fra den ansvarlige for arbejdet, samt at have underskrevet instruktionen.

11.5 Godkendelse af instruktionsstof

Godkendelse af jernbanesikkerhedsplaner- og instruktioner foretages af infrastrukturforvalterens SR-koordinator.

Godkendelse af Jernbanesikkerhedsprocedurer foretages af linieenhedens Sikkerhedsspecialist.

11.6 Instruktion af medarbejdere ved »planlagte« arbejder

Når arbejdet er planlagt, skal det nødvendige instruktionsstof være udarbejdet og tilgængeligt på arbejdsstedet.

Før arbejdet:
Medarbejderen skal have modtaget og forstået instruktion fra den ansvarlige for arbejdet samt underskrevet instruktionen.

Under arbejdet:
Medarbejderen skal sørge for at instruktionen bliver fulgt, så længe arbejdet udføres.

11.7 Instruktion af medarbejdere ved »ikke-planlagte« arbejder ved spor

Når arbejdet ikke er planlagt og der ikke er udarbejdet det nødvendige instruktionsstof, skal arbejdet være ledet af en SR- eller AIS-arbejdsleder, og der skal føres logbog.

Før arbejdet:
Arbejdslederen må ikke lade arbejdet påbegynde, før der er truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og der på arbejdsstedet er givet den fornødne instruktion til eventuelle medarbejdere i arbejdet om:

• Hvilket arbejde der skal udføres.
• Arbejdsstedets afgrænsning. Herunder eventuelt spærring af spor jf. SR § 33.
• Eventuelle spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdsstedet.
• Arbejdets udførelse.
• Trufne sikkerhedsforanstaltninger.
• Fastsatte sikkerhedsafstande.

Under arbejdet:
Arbejdslederen og evt. medarbejdere skal sørge for at de trufne sikkerhedsforanstaltninger opretholdes, så længe arbejdet udføres.

Efter arbejdet: Arbejdslederen skal sende loggen for det ikke planlagte arbejde til linjeenhedens Sikkerhedsspecialist umiddelbart efter arbejdets udførelse.

11.8 Uddannelse

For den arbejdsfunktion der skal udføres, skal den enkelte medarbejder have:

• Gyldigt legitimationskort.
• Den nødvendige uddannelse, erfaring og rutine.

11.9 Publicering af jernbanesikkerhedsplaner m.m.

Den enkelte linjeenhed skal sikre tilgængeligheden af:

• Jernbanesikkerhedsplaner.
• Jernbanesikkerhedsinstruktioner.
• Jernbanesikkerhedsprocedurer.

Instruks 12
Holdundervisning i og ved trafikerede spor

12.1 Generelt

Disse retningslinjer gælder for holdundervisning af 2 til 8 kursister i forbindelse med jernbanesikkerhedsuddannelser og undervisning omkring rullende materiel i og ved trafikerede spor.

12.2 Forudsætninger

Læreren skal være:

• Godkendt som lærer I færdsel-/materielsikkerhed eller lokomotivfører K.
• Være lokalkendt i det område, hvor undervisningen udføres.

Alle kursister skal have gennemgået et relevant kursus i personlig sikkerhed. 

Alle deltagere skal opfylde arbejdstilsynets krav til sikkerhedsbeklædning ved færden i spor.

Der må højst være 8 kursister pr. lærer.

12.3 Planlægning

Læreren er ansvarlig for, at undervisningen er vurderet forud, herunder hvilke forholdsregler der skal træffes, for at undervisningen kan udføres i forhold til person- og jernbanesikkerhed.

12.4 Sikkerhedsinstruktion

Inden undervisningen begyndes skal læreren instruere alle kursister i følgende:

• Hvordan færden til og fra »undervisningsstedet« skal foregå.
• Hastighed i trafikerede spor, herunder nabospor.
• Sikkerhedsafstand i nabospor.
• Hvordan der advares for tog.
• Hvortil der skal rømmes inden togpassage.
• Andet der er relevant for sikkerheden ved den pågældende undervisnings gennemførelse.

Instruks 13
DSB’s og Banedanmarks sikkerhedsmæssige instruktionsstof

13.1 Prioritering og sammenhænge

Med flere udgivere af sikkerhedsmæssigt instruktionsstof er der behov for at få præciseret, hvordan prioriteringen og sammenhængen er mellem de forskellige regelværker.

Instruksen gælder for prioritering og sammenhæng mellem sikkerhedsmæssigt instruktionsstof udgivet af infrastrukturforvaltere og DSB.

I det følgende er det Banedanmark, der benyttes som eksempel på en infrastrukturforvalter, men principielt dækker instruksen alle infrastrukturforvaltere.

1. prioritet	2. prioritet	3. prioritet	4. prioritet
DSB’s cirkulærer	DSB’s reglementer	Banedanmarks cirkulærer / trafikmeddelelser	Banedanmarks reglementer

Banedanmarks reglementer er basis for jernbanevirksomheders kørsel på dennes infrastruktur. Banedanmarks cirkulærer/trafikmeddelelser er tilføjelser/indskærpelser til/af disse.

DSB’s reglementer er basis for operatørvendte regler/instrukser der gælder for DSB’s kørsel på al infrastruktur. DSB’s cirkulærer er tilføjelser/indskærpelser til/af de øvrige.

13.2 Spørgsmål til Banedanmarks regelværker

13.2.1 Baggrund

Det er aftalt mellem Banedanmark og DSB, at spørgsmål vedrørende Banedanmarks regelværker, skal gå igennem DSB Sikkerhed.

Hensigten med aftalen er at:

• DSB Sikkerhed er bekendt med tolkninger fra Banedanmark og hvad der "rører sig" blandt sikkerhedsoperatørerne.
• Banedanmarks regelafdeling ikke skal svare på det samme spørgsmål gentagne gange.

13.2.2 Spørgsmål

Spørgsmål til Banedanmarks regelværker skal rettes til Driftsregler@DSB.dk.

Ved spørgsmål der kræver tolkning fra Banedanmark, indhenter DSB Sikkerhed denne tolkning.

Instruks 14
Ledig

Instruks 15
Den Digitale Rygsæk

15.1 Generelt

Alle sikkerhedsoperatører i DSB modtager reglementer og instruktionsstof gennem Den Digitale Rygsæk (herefter benævnt DDR).

Mediet for anvendelsen kan være en pc, tablet, mobiltelefon eller lignende - i det følgende benævnt ”medie”.

Tjenestestedet er ansvarligt for, at sikkerhedsoperatøren har adgang til det medie der er nødvendigt for, at den enkelte kan anvende DDR i det nødvendige omfang.

I forbindelse med en sikkerhedsmæssig hændelse vil det i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, om mediet skal inddrages og undersøges.

15.2 Ansvar

DDR opdateres ved tjenestestart.

Nye/ulæste dokumenter skal læses inden tjeneste påbegyndes, hvis de er relevante for den pågældende tjeneste.

Mappen "Kommende dokumenter" kontrolleres og relevante ændringer i kommende versioner gennemgås inden ikrafttræden.

15.3 Nødprocedure for Lkf B og Tgf

Opstår der problemer med adgangen til DDR, følges den relevante nødprocedure.

Nødproceduren er delt op i ”Problemer ved tjenestestart” og ”Problemer i drift”.

I både ”Problemer ved tjenestestart” og ”Problemer i drift” er der et rutediagram som giver et visuelt overblik over nødproceduren. Proceduren er beskrevet i detaljer i underpunkterne.

15.3.1 Problemer ved tjenestestart

15.3.1.1 Medie defekt

Hvis mediet med DDR ikke virker, skal mediet søges ombyttet.
Driftsleder/turliste kontaktes og underrettes om at medie er defekt og skal ombyttes.
Ombytningen kan ske i Servicebutik eller i pengeskab. Ved behov for ombytning i pengeskab kontaktes Servicecenteret på 33 53 01 18.

Efter ombytning logges ind i DDR på det nye medie og DDR opdateres som normalt.

Dernæst downloades alle dokumenter.

Når DDR er opdateret og alle filer er downloadet, er du klar til at arbejde som normalt.

Er det ikke muligt at fremskaffe et medie (udleveret af DSB) med virksom DDR, må der ikke fremføres tog.

Er det muligt at kontrollere DDR på en PC på tjenestedet, må der, efter normal kontrol af ulæste og kommende dokumenter, rangeres på stationen.

15.3.1.2 Appen virker ikke

DDR tilgås via webklienten, fra det udleverede medie, jf. 15.5 Adgang til web-klienten og dokumenter læses som normalt.

Appen fejlmeldes til Servicecenteret på 33 53 01 18.

DDR appen opdateres snarest muligt.

Er det ikke muligt at få adgang til DDR fra et medie udleveret af DSB, må der ikke fremføres tog.

15.3.1.3 Appen kan ikke opdatere

Hvis mediet med DDR virker, men det er ikke muligt at opdatere DDR.

Det forsøges at tilgå DDR via webklienten jf. 15.5 Adgang til web-klienten for kontrol af nye/opdaterede dokumenter (enten på medie eller PC på tjenestestedet).

Hvis det ikke er muligt at kontrollere DDR via webklienten, kontaktes Lki-vagten, som underretter om nye/ændrede dokumenter siden sidste opdatering, samt disses indhold (hvis relevant for den aktuelle tjeneste).

Det udleverede medie med DDR skal medbringes på tjenesten.
DDR kan tilgås i offline-mode ved behov for opslag i løbet af tjenesten.
Er der behov for opslag i nye/opdaterede dokumenter, som ikke er tilgængelige i offlinemode, kontaktes Lki-vagten.

DDR opdateres snarest muligt.

Er det ikke muligt at kontrollere om der er kommet nye/opdaterede dokumenter siden sidst, må der ikke fremføres tog uden opdateret/virksom DDR.

15.3.2 Problemer i drift

Er der behov for opslag i DDR i løbet af tjenesten, kan dette gøres selvom der ikke er kontakt til serveren (offline-mode) og tjenesten må køres færdig.

15.3.2.1 Appen virker ikke

Er det ikke muligt at åbne DDR appen i offline-mode, må tjenesten kun køres færdig, hvis det er muligt at skaffe sig adgang til DDR via DDR’s web-klient jf. 15.5 Adgang til web-klienten.

Hvis det ikke er muligt at få adgang til DDRs webklient fra det udleverede medie, må et andet, eventuelt privat, medie benyttes.

Er det ikke muligt at skaffe en alternativ adgang til DDR, må der ikke fremføres tog.

15.3.2.2 Medie defekt

Bliver mediet defekt i løbet af en tjeneste, må tjenesten køres færdig hvis det er muligt at skaffe sig adgang til DDR via DDR’s web-klient jf. 15.5 Adgang til web-klienten.

Hvis det ikke er muligt at få adgang til DDRs webklient fra det udleverede medie, må et andet, eventuelt privat, medie benyttes.

Er det ikke muligt at skaffe en alternativ adgang til DDR, må der ikke fremføres tog.

15.4 Nødprocedure for Lkf A og klargøringsmedarbejder

Nødprocedure anvendes når der opstår problemer med brugen af mediet med DDR, eller udstyret ikke kan anvendes som beskrevet i betjeningsvejledningen.

Hvis det er muligt, tilgås DDR via webklienten på et andet medie jf.15.5 Adgang til web-klienten.
Hvis det ikke er muligt at kontrollere DDR via webklienten, kontaktes LKI-vagten, som underretter om nye/ændrede dokumenter siden sidste opdatering, samt disses indhold (hvis relevant for den aktuelle tjeneste).

Er der behov for opslag i reglementer eller sikkerhedsmæssigt instruktionsstof indhentes de nødvendige informationer hos LKI Vagten.

15.5 Adgang til DDR’s web-klient

Adgang til web-klienten kan opnås fra de fleste browsere, herunder f.eks. på en privat smartphone.

Webklienten tilgås på dsb.supeoflex.com

Der logges på med DSB Single Sign On (SSO).

Det er ikke muligt at logge ind med brugernavn og password.

15.6 Systemnedbrud på DDR

Hvis IT ServiceDesk modtager gentagne indmeldinger om problemer med at tilgå DDR, skal Chefvagten for Beredskab straks orienteres.

Chefvagten for Beredskab samarbejder med IT Systemansvarlig og andre relevante funktioner for at afklare, om der er tale om et systemnedbrud.

Konstateres der et DDR-systemnedbrud bliver alle lokomotivfører B/togfører underrettet på SMS.

15.6.1 Systemnedbrud ved tjenestestart

Inden for 72 timer:

Er der udført tjeneste inden for 72 timer, modtages en mail fra LKI-vagten med de DDR dokumenter der er blevet gældende inden for de sidste 72 timer, samt et link til Banedanmarks trafikale regler.
Når relevante ændringer er læst, må tjenesten starte.

Mere end 72 timer:

Er der udført tjeneste for mere end 72 timer siden, modtages en mail fra LKI-vagten med de DDR dokumenter der er blevet gældende, tilsvarende den periode lokomotivfører B/togfører sidst havde tjeneste, samt et link til Banedanmarks trafikale regler.
Tjenesten må starte når lokomotivfører B/togfører har læst de relevante ændringer og meldt sig klar.

Ved behov for opslag:

Ved behov for opslag i Banedanmarks trafikale regler, tilgås Banedanmarks hjemmeside: https://www.banedanmark.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler.

Ved behov for opslag i DSB’s dokumenter, kontaktes LKI-vagten, der fremsender det/de ønskede dokument(er) på mail.

15.6.2 Systemnedbrud i drift

Alle dokumenter er downloadet til DDR ved tjenestestart, og dagens tjeneste må dermed køres færdig.

Ved behov for opslag:

Ved behov for opslag i Banedanmarks trafikale regler, tilgås Banedanmarks hjemmeside: https://www.banedanmark.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler.

Ved behov for opslag i DSB’s dokumenter, kontaktes LKI-vagten, der fremsender det/de ønskede dokument(er) på mail.

Instruks 16
Aflåsning af døre ved for korte perroner

16.1 Generelt

Når tog har en længde der overskrider perronens længde er det nødvendigt at træffe forholdsregler omkring aflåsning af døre, af hensyn til passagerernes sikkerhed under udstigning.

16.2 Ansvar

Lokomotivføreren har ansvaret for afspærring/frigivning af døre for følgende litra:

• ER
• MF
• MG

Togføreren har ansvaret for at foretage aflåsning/oplåsning og beskiltning af døre for følgende litra:

• Abs, B og Bk
• RIC vogne

16.3 Afspærring/aflåsning

Døre der ikke er ved perron afspærres/aflåses inden dørfrigivning.

Frigivning/oplåsning foretages, når afspærringen/aflåsningen ikke længere er nødvendig.

Togføreren får oplyst aktuel toglængde hos lokomotivføreren.

16.4 Højttalerudkald

Den der foretager afspærring/aflåsning foretager højttalerudkald herom.

Lokomotivføreren kan aftale med togføreren, at denne foretager højttalerudkald.

Instruks 17
Standsningssted

Personførende tog uden togfører

Skal standse med førerrummet ud for det standsningsmærke, der svarer til antallet af åbne togsæt angivet i antal meter eller i antal vogne.
Aflåste togsæt skal oprangeres bagest i køreretningen.

Øvrige tog

Standser jf. SR.

Togets længde overstiger perronlængden

Toget standses med førerpladsen ud for perronens ende eller senest så forreste dør er ved perron.

Hvis der forinden mødes et S-mærke eller togvejens endepunkt, skal dette respekteres.
Andre standsningssteder angivet i TIB skal respekteres.

Perronlængderne er angivet i tabeller under de enkelte TIB strækninger i SIN DSB-L.

Instruks 18
Passage af endepunkt uden tilladelse

18.1 Gyldighedsområde

Reglerne for passage af endepunkt uden tilladelse, gælder for alle:

• togvejsendepunkter
• rangertogvejsendepunkter.

18.2 Lokomotivførerens forholdsregler

Konstaterer lokomotivføreren at toget/rangertrækket har passeret et af de i 18.1 nævnte endepunkter, uden en tilladelse, skal lokomotivføreren straks bringe toget til standsning.

Indleder togkontrolanlægget en bremsning i forbindelse med passagen af endepunktet, skal lokomotivføreren "bremse med", ved at udføre en farebremsning.